Højsager Camping er en dejlig stille og rolig to-stjernet familiecampingplads, hvor hunden også er velkommen, beliggende i parklignende, nogle steder terrasseanlagt, grønne omgivelser med mange forskellige slags træer og buske, der giver særdeles gode læforhold. Pladsen er beliggende 3 Km fra Fredensborg og 3 Km fra motorvej E 47, afkørsel nr. 5.
Der er legeplads med boldbane, gynger, vippedyr, rutsjebaner og klatrestativ.
Besøg f.eks. København – Tivoli – ‘Strøget’ – Nyhavn – Zoo. Hillerød med Frederiksborg Slot og Barokhave. Hamlets by Helsingør, Kronborg Slot og 20 min. til Sverige. Humlebæk, Louisiana museum, Fredensborg Slot. Bade i Øresund eller Esrum sø. Eller besøg tante Agate og onkel Olfert.