Nivå Camping

Nivå Camping er en to-stjernet familiecampingplads, som ligger utrolig flot i landlige omgivelser i nærheden af stranden og strandengene. Pladsen breder sig ind i Lave Skov og ligger som naturpark med søer, stier og broer. Her er et rigt fugleliv.

Pladsen har er en lille legeplads med den altid populære hoppepude. Desuden er der gynger, sandkasse, vippedyr og et lille klatretårn. Der er mulighed for at leje en lille blå go-cart.

Børnene kan også hilse på gederne Rikke og Lucy. De kan rigtig godt lide salat og andet grønt. De er hele pladsens maskotter.

Nivå Camping er et rigtigt godt udgangspunkt for udflugter til det skønne NORDSJÆLLAND. Besøg alle de skønne steder med bl.a. Fredensborg Slot og Kronborg Slot i Helsingør eller tag båden til Hven. Det er jo også på Nordsjælland, man har nogle af de mest mondæne badestrande i Danmark. Men måske er det KØBENHAVN der kalder. Nivå Camping ligger 30 km fra Rådhuspladsen. Der er tog- og busafgange flere gange i timen. Her finder man alt, hvad en spændende storby kan byde på:
Tivoli, Operahuset, Den lille Havfrue, Rundetårn o.s.v.


Udgivet

i

,

af

Tags: